Hej Kenneth,

Det er ret skarpt observeret. Det er nemlig lige præcis det punkt, hvor økonomisk teori er en lille smule uklar.

Pointen er, at man skal vælge om man betragter virksomheden på lang eller kort sigt (i økonomisk forstand). På lang sigt betragter man initielle omkostninger som “sunk” costs – altså omkostninger, som man ikke kan få tilbage, og som man derfor ikke bør forholde sig til. På den lange bane, skal man altså udelukkende kigge på marginalomkostningerne (hvilket er det, som jeg gør i bogen).

På den korte bane bliver det dog mere kompliceret, for her skal man nemlig tage højde for startomkostninger, som naturligvis skal tjenes hjem igen. Og som du skriver, kan det ofte være tilfældet for digitale virksomheder, der kan have rigtig høje startomkostninger, men marginalomkostninger, som er tæt på nul. For denne type virksomheder, er man i en eller anden udstrækning nødt til at tage højde for startomkostningerne og prise det ind i produktets endelige pris.

På de meget store markeder, hvor man potentielt kan sælge til millionier/milliarder af mennesker bliver startomkostningerne dog så relativt små, at man defakto kan se bort fra dem. Det er f.eks. det man ser hos Google, Facebook og andre, der jo giver deres produkter væk og tjener penge på annoncer og andre indtægtskilder.

Men i en Dansk sammenhæng kan man godt forestille sig, at markedet er så lille, at startomkostningerne bliver så relativt store, at det bliver sværere at arbejde med rene gratismodeller.

Bedste hilsener,

Peter